Events og særlige sejladser

Aftensejlads

Kom på aftensejlads med Svanen og nyd dagens sidste solstråler med familie og venner. Turen sejles på mariagerfjord hver mandag, onsdag og fredag i  juli og august måned med få undtagelser – se sejlplan. 

Mandag Onsdag Fredag
Afg. Hadsund  Afg. Mariager Afg. Hobro
  • Der sejles ikke fra Hadsund i august måned.
  • Uge 31 sejler Svanen i Aalborg.
  • Uge 33 sejles aftenssejladserne på Randersfjord. 

Sejladsen inkludere en let rustik grill menu. Grill menuen består af  to slags kød, kartofler og pastasalat, samt tilbehør. 

Afgang kl. 18.30, hvor turen tager ca. 2 timer.

Oplev Pinsesolen

Lørdag d. 10 september

Anden pinsedag den 29. Maj dækker Svanens personale morgenbordet, og skænker en dram til de morgenfriske. Samtidig vil en let buffe være dækket op.
Svanen sejler fra Mariager Havn kl. 09.00,  hvor den dansende sol kommer til at være højdepunktet under turen.
Vi glæder os til at se jer

Book din oplevelse allerede nu ved at følge linket

Fugletur på Mariagerfjord

Lørdag d. 17 september

En fugletur på “Hjuldamperen” Svanen er en guidet sejltur på fjorden, hvor en ornitolog fortæller om fjordens rige fugleliv.

Mariagerfjord er rig på både plante og dyreliv og er bl.a. et vigtigt raste- og fourageringsområde for mange vandfugle.
Den lysbugede knortegås, der yngler på Svalbard, opholder sig periodevis i området fra september til marts. Der er tale om næsten hele verdensbestanden på ca. 5.000 gæs, som i denne periode, alt afhængig af vejret, veksler mellem Lindisfarne i England og Mariagerfjord, hvor de “tanker op” til den kommende ynglesæson. Fra Mariagerfjord trækker gæssene videre til bestemte lokaliteter i Limfjorden, bl.a. Agerø, før de sidst i maj sætter kursen mod ynglepladserne på Svalbard. 

Lysregatta i Mariager

Lørdag d. 10 september

Traditionen tro, deltager “Hjuldamperen” Svanen i den årlige Lysregatta i Mariager – her har du mulighed for at komme med!
Lysregattaen er en enestående måneskinstur i flotte omgivelser – på Danmarks flotteste fjord.
Det helt specielle ved Mariager Lysregatta er, at alle med eget skib også er velkommen til at deltage. Svanen sejler i front og sætter kursen.
Lysregattaen starter kl. 20:00, hvor Svanen sejler ud fra Mariager med 30-60 både som følge, i et fantastisk flot lys optog. Selve havnen danner rammen omkring et væld af aktiviteter, hygge og mulighed for lidt godt til ganen. Kom og vær med på denne herlige dag.
Svanen stævner ud kl 18.30, hvor der vil blive serveret en let-buffet.

Askespredning

Der kan være mange gode grunde til at vælge en askespredning. Hos FjordTours tilbyder vi askespredning i alle vore farvand. I samarbejde med den afdødes familie finder vi et passende sted på fjorden. Hvis den afdøde eller familien har et specielt forhold til et sted, prøver vi så vidt muligt at sejle derhen. Efter bisætningens anvisning spredes asken i vandet. De fleste medbringer ofte blomster som stryges ud over vandet, hvor asken er spredt. Derefter sejles der tre gange rundt om asken. Askespredning er en flot og mindehøjtidelig ceremoni.
De efterladte modtager et certifikat med angivelse af GPS-koordinaterne for askespredningen
Der er mulighed for forplejning ombord.
Ønsker i selv at medbringe en madkurv, er I velkomne til dette.